13.01 2026

Den første helaftensopera på samisk får verdenspremiere i Finland

Ny samisk opera


Det er aldrig set før. Og der er for længst udsolgt til premieren.


Verdens første helaftensopera på samisk, ”Ovllá”, får urpremiere den 16. januar i Finland, og det sker i Uleåborg (Oulu) i anledning af, at byen er Europæisk Kulturhovedstad 2026.

”Ovllá” har den samiske joik som et gennemgående udtryk, og produktionen og opsætningen er et tværæstetisk samarbejde mellem finske og samiske kunstnere.

Klassisk bureau har korresponderet med forestillingens komponist, Cecilia Damström, om, hvad der er på færde. 

Der er svensk Voldsom Volvo på scenen. Men det er den samiske sag, der er hovedtemaet
i operaen ”Ovllá”. 

Foto: Jouni Porsanger

Hun lader et hårdt prøvet sprog og en udsat kultur komme til ørenlyd. Hun lægger musik til en lille drengs historie om, hvordan det føles og opleves at skulle tvinges ind i en anden kultur, mens hun selv – ganske frivilligt – som kunstner bevæger sig ind på et nyt område med ”Ovllá”. 


Finske Cecilia Damström, 37, har ellers rig og bred erfaring i musikkonstellationer. Hendes repertoire tæller både musik for symfoniorkestre og kammerensembler, vokalmusik og børneopera. Hun er kendt for at tage politiske emner ind i sin musik, og i den forbindelse har klimaet ofte været hendes omdrejningspunkt. I 2024 blev hun nomineret til Nordisk Råds Musikpris for sit orkesterværk ”Extinctions”, der behandler livets opståen, evolutionen og arternes massedød.

Nu gælder det hendes første egentlige operakomposition, som giver plads til ni solister, et blandet kor og symfoniorkester. Cecilia Damström har skrevet værket i tæt samarbejde med samiske musikere, der bl.a. har bidraget med at komponere samtlige joik i operaen. Disse særlige samiske sange vil have en central plads som et originalt udtryk særligt for den samiske kultur, der nu for første gang i musikhistorien får sin første opera på sit eget sprog. Den samiske komponist Ánndaris/Anders Rimpi har været konsulent på den musikalske udformning, mens Oulu Teatteris' leder, Heta Haanperä, styrer produktionen. Operaens orkester er Oulu Sinfonia, som Oulu Sinfonias chefdirigent, Rumon Gamba, vil stå i spidsen for. 


Librettoen er skabt af den norsk-samiske forfatter Juho Sire/Siri Broch Johansen. Sproget er både nordsamisk og finsk, mens der er både nordsamiske, finske og engelske undertekster ved opførelserne.
Det samiske nationalteater Beaivváši, der ligger i Nordnorge, er medvirkende i forestillingen.


Operaen handler om det samiske folk som værende det eneste indfødte folk i Norden, og som en eksemplifikation ses hovedfiguren Ovllá, der bliver presset til assimilation som lille dreng. Tvunget til at tage en anden identitet, presset ind i en anden kultur end sin egen. Denne rolle spiller den norsk-samiske sangskriver, joiker og skuespiller Emil Kárlsen, der også har leveret samtlige joik til operaen. Historien om Ovllá er fiktion, men alt som sker i operaen, er autentiske oplevelser i både den norske, russiske, finske og svenske samiske befolkning. Operaen bliver nok uden tvivl en fremstilling af Finland som hensynsløs kolonimagt.


”Operaen ”Ovllá” er et bestillingsværk af Uleåborgs (Oulu, på finsk) stadsteater sammen med det samiske nationalteater Beaivváši og med Uleåborgs stadsorkester i anledning af, at Uleåborg er Europas Kulturhovedstad 2026. Operaen er en del af Finlands offentlige undskyldning for, hvordan de har undertrykket den samiske kultur og det samiske sprog. Operaen handler om, hvordan det er at vokse op med en ”hengemt” og undertrykt kulturel identitet og hvilke følger, dette trauma har for resten af livet”, skriver Cecilia Damström til Klassisk bureau. 


Cecilia Damström er en ung fremtrædende finsk komponist. Hun beskæftiger sig ofte med politiske emner som f.eks. klima, og ”Ovllá” er hendes første helaftensopera.

Foto: Ville Juurikkala

Emil Kárlsen og Ánne Máddji Heatta spiller hovedrollerne som hhv. Ovllá og Ánna. 

Foto: Jouni Porsanger

Selv har hun ikke samisk baggrund. Men som halvtysk, kvart skotsk og kvart finlandsk-svensk, som hun beskriver sin baggrund, er Cecilia Damström vokset op i en minoritetsgruppe i Finland. I sin barndom talte hun tysk og engelsk hjemme og gik i svensk skole, mens finsk var hendes fjerde sprog. Senere i livet har hun gennemført grundstudier i nordsamisk ved Helsingfors Universitet og har via dette projekt lært mere om den samiske kultur.


”Der er en aktiv og rig samisk kultur i hele Nordskandinavien”, skriver Cecilia Damström. ”Der findes i alt ni levende samiske sprog, af hvilke nordsamisk er det mest talte og mest udbredte med ca. 20.700 mennesker, som taler det”.

Om joiken forklarer hun, at den er den ældste levende musiktradition i hele Europa. ”Det har været en stor ære at samarbejde med Emil Kárlsen ved at notere og orkestrere hans nye joiker, der er skrevet til denne opera. Jeg har valgt at orkestrere joikerne meget lidt for at give størst mulig frihed til solisterne. Disse joiker af Kárlsen samt et is-tema, som jeg har komponeret, er mine to udgangspunkter for hele operaen”, fortæller hun.

Is-temaet som Cecilia Damström tidligere har brugt i sine orkesterværker ”ICE” og ”Permafrost”, består af symmetriske heksakorder, det vil sige sekvenser af seks toner, der symmetrisk og intervalmæssigt er lige langt fra hinanden. Det svarer til, at både sne og is selv på molekylærniveau også består af heksagonale former, forklarer hun. ”Disse akkorder fryser til og tør op på samme måde, som vand fryser og smelter. Da is-temaet er klangmæssigt komplekst og uden tydelige rytmer og da joikerne derimod har meget komplekse og skiftende rytmer, danner de sammen en helhed af musik, som føles levende og organisk, svær at gribe eller sætte i rammer, helt som naturen”, skriver hun i sin mail.

Musikken har også en del elementer fra militærmusikken, forklarer Cecilia Damström, og det hænger sammen med den rolle, Finland kommer til at spille i operaen. ”I denne opera behandles Finland mest som institution med strenge og ubarmhjertige rammer, og det stive og ubarmhjertige som institutionen medfører, kan høres i musikken gennem march-agtige rytmer og messingblæsere, der minder os om militærorkestret”, skriver hun. 

Jeg spørger hende, om musikken er melodisk – om publikum kan tage nogle af melodierne med sig hjem efter forestillingen. 

”For en lytter ville jeg beskrive det instrumentale is-tema som modernistisk, mens alle dele, hvor sangene er med, har melodier, som man kan tage med sig hjem. Uleåborgs orkesters chefdirigent, Rumon Gamba, beskriver hvordan orkestret agerer i værket både som en formidler af landskabets og naturens lyd og som en reflektor af dramaets psykologiske element”, får vi at vide af den unge komponist.  


Til sommer kan man i øvrigt opleve mere musik af Cecilia Damström, når hun præsenteres på Kuhmo’s 56th Chamber Music Festival, der bliver afholdt den 12.-25. juli. Denne kammermusikfestival, der gennemføres også som en del af kulturåret, har 60 koncerter og mere end 100 udenlandske solister på programmet, og heriblandt kan man opleve en ny kvintet af Cecilia Damström. Den har temaet Wild City. 


Rachel Einarsson