23.08 2026

“Publikum har brug for at blive skubbet andre steder hen“

I sæsonerne 2026/27 og 2027/28 er Hugi Guðmundsson huskomponist hos Sinfóníuhljómsveit Íslands – Islands Symfoniorkester. Den 3. September kan man opleve uropførelsen af hans værk 'Undark' som det første produkt af dette samarbejde.

Klassisk bureau har fået Hugi Guðmundsson i tale i den anledning, og det blev til en samtale bl.a. om hans to første værker til Islands Symfoniorkester, om fordelene ved at komme fra et lille samfund og om, hvad han gerne vil give publikum.

Når Islands Symfoniorkester snart blænder op for sæsonens første koncert med Barbara Hannigan som dirigent, bliver det med en uropførelse af Hugi Guðmundsson i programhæftet.
I sig selv er det ikke usædvanligt, at Islands Symfoniorkester har en uropførelse med islandsk musik på programmet. Landet er rigt på unge komponister, der jævnligt kommer til orde i salen Eldborg i Harpa i Reykjavík. Men den 3. september sker det med en komponist, der er bedst kendt for at skrive korværker og som de næste to sæsoner er særligt tilknyttet orkestret som huskomponist. Altså, en vokalspecialist, der nu skal til at skrive for sit hjemlands nationalsymfoniorkester. Det virker han både taknemmelig for, men også lidt spændt på.
Det er imidlertid i det hele taget en rolig stemme og et behageligt fortælletempo, man får i røret, når man ringer til Hugi Guðmundsson. Der er også plads til et par grin, mens vi tager en runde i hans liv som en klassisk, islandsk komponist; et liv, der nu fortsætter ind i et fast job de næste to år, hvor han skal levere to værker pr. sæson. 

“På mange måder er det overvældende“, indleder Hugi Guðmundsson sin fortælling om, hvordan jobbet kom i hus. “Jeg har skrevet for symfoniorkestre før, men ikke så meget. Men det er det ypperste: At skrive musik for sådan et stort orkester“, siger han. I nærværende tilfælde var der i begyndelsen tale om en enkelt værkbestilling hos Hugi Guðmundsson fra Islands Symfoniorkester. “Det faldt sammen med, at orkestret hyrede en verdensberømt dirigent ind (Barbara Hannigan, red). Mine ideer blev præsenteret for Hannigan, og hun var med på den. Det endte med at blive en kontrakt som huskomponist“, lyder Hugi Guðmundssons komprimerede forklaring, der også indikerer, at han og Barbara Hannigan forstår hinanden på en særlig måde.

Der er i det hele taget intet hovmod at spore i Hugi Guðmundssons tilgang til arbejdet med symfoniorkestret. Han er taknemmelig for samarbejdet, men han indrømmer samtidig, at det første værk har været lidt af en skude at gå ombord i.

“Det er det korteste af værkerne“, siger han om 'Undark'. Hans andet værk senere på den første sæson er betydeligt længere. For at komme godt i gang med det første værk rakte han tilbage til en komponist og underviser fra sin studietid på Det Kgl. Danske Musikkonservatorium. “Det føltes så overvældende, at jeg kontaktede min gamle ven Hans Abrahamsen. Jeg følte, at jeg skulle vende tilbage til noget af det, vi lavede i min studietid“, fortæller Hugi Guðmundsson. “Hans Abrahamsen er helt exceptionel med sin evne til at sætte sig ind i en hensigt og se hvordan, man kan ændre noget her og der“, siger Hugi Guðmundsson. “Vi tilbragte to dage sammen i foråret og gennemgik mit første værk sammen i mindste detalje. Det satte mig virkelig godt i gang, og jeg føler mig bedre klædt på nu“, forklarer han. Og den erfaring leder ham videre til en generel betragtning. “Jeg kender det fra andre steder, det med at have en træner. Det ses ikke så meget i klassisk musik, og det synes jeg, er lidt mærkeligt“, siger han.

Mange tabte deres tænder, mens knoglekræft, leukæmi og alvorlig knogleskørhed og deraf adskillige amputationer heller ikke var ualmindelige følger. Sagen voksede sig stor i datidens arbejdsmarkedspolitik og fik betydning for, at der efterfølgende blev strammet op på sikkerheden for de ansatte i denne industri.

“Det første værk handler om Undark – jeg kalder værket 'Undark'“, fortæller Hugi Guðmundsson og lader os forstå, at titlen har til formål at få The Radium Girls frem i lyset igen. Rent historisk blev Undark en betegnelse for den blanding af materialer, herunder radium, som The Radium Girls malede urskiverne med.
“Deres arbejde var kræftfremkaldende, men det blev der dækket over. Det blev en kæmpe skandale. Hvis man gravede kvindernes kroppe op i dag, ville deres ben stadig lyse“, fortæller han. “Jeg ved ikke hvorfor, jeg blev så fascineret af den historie“, siger Hugi Guðmundsson eftertænksomt. Men han forklarer, at det er af betydning for ham, at han med sit værk har kunnet give The Radium Girls en stemme. “Det spiller ind i en større sammenhæng“, siger han til afrunding af „Undark“, der dirigeres i Eldborg den 3. september. 

Der er også kvinder på spil i Hugi Guðmundssons andet værk for Islands Symfoniorkester, som publikum får lov at opleve i maj 2027. Med titlen 'Freyja' er der muligvis lagt op til et større nordisk kvindetema, der foldes ud i 30-35 minutter.

“Mit næste værk handler også om kvinderettigheder, men på en mere abstrakt måde“, siger Hugi Guðmundsson. “Her er jeg inspireret af en islandsk kvinde, Margrét Benedictsson, der flyttede til Canada i 1880‘erne. Her kæmpede hun for kvinders stemmerettigheder og satte sine spor i sit samfund. Det kan flettes sammen med 'Freyja'“, forklarer han om sin sammenkobling af mytologi og faktuel historie. At kvinder fra forskellige tidsperioder kan bidrage i et samlet udtryk for den samme sag.

“'Freyja' er nok det største af de værker, jeg skal skrive for Islands Symfoniorkester. Her skal Barbara Hannigan både synge og dirigere“, fortæller Hugi Guðmundsson. Men også i 'Undark' får dirigenten lov at medvirke med sang.
“Ja, det var hendes ønske, at hun også skal synge. Og det er hendes første koncert som chefdirigent. Det gør det til hende, til den, hun er, uden at det er for overdrevet: At hun er den syngende dirigent“, siger Hugi Guðmundsson.

'Undark' er uden tekst, og Barbara Hannigan vælger selv hvilken vokal, hun sætter på. “Hun har selv en vis frihed til en vis grad – det får hun mere af i 'Freyja'“, forklarer Hugi Guðmundsson. I 'Freyja' har Hannigan en tekst at holde sig til, som er skrevet af den canadiske forfatter Julie Salverson. Men hvordan Hannigan vil forvalte denne frihed, må publikum selv møde op og verificere.

“Det ville være et drømmescenarium, hvis man kunne give musikerne større ejerskab i musikken“.
Hugi Guðmundsson, komponist

Planen er, at de forskellige instrumentgrupper i orkestret får mere ansvar for at få værket til at hænge sammen og at den enkelte gruppes ledende musiker skal træde i front på en lidt mere tydelig måde.

“Noderne skal ikke bare være en opskrift, der reciteres af en gruppe dygtige musikere“, siger Hugi Guðmundsson, mens han er på vej ind i en analogi om, at noderne er for musikerne, hvad en opskrift er for en kok. “Man kan beskrive retten ned i detaljer i en tekst, men man er alligevel afhængig af, at en dygtig kok udfører den og bruger sin erfaring og indsigt, hvis der er nogen, der skal smage på den“.
Dén tygger vi lige på.

“Jeg ved ikke, om det er realistisk, men det er en vision for mig, at musikken bliver fælleseje“, siger Hugi Guðmundsson. Og på det punkt kommer hans drøm nok især i opfyldelse i 'Freyja'. “Her skal Barbara Hannigan synge nogle steder, og i den forbindelse forlader hun orkestret for en stund. Derfor bliver orkestret nødt til at tage mere ansvar“, siger han om sit take på den sag. Han lader det skinne igennem, at han har oplevet et tæt samarbejde med Barbara Hannigan, og at de to i fællesskab har arbejdet med netop realiseringen af en musik tættere på musikerne. “Vi skal notere musikken åbent nok, så der er plads til at fordele ansvaret. Grupperne tager ansvar hver især, og jeg vil gå efter en symbiose“, siger Hugi Guðmundsson, der siden 2001 har boet i Danmark og nu er bosiddende i København. Her studerede han sammen med sin hustru på Det Kgl. Danske Musikkonservatorium, og siden kom parrets to døtre til. Hugi Guðmundsson har desuden studeret komposition i Reykjavík og i Haag.

Nu har familien efterhånden slået rødder i det danske, men tilknytningen til Island lader sig ikke udviske; det hjemland, som har givet Hugi Guðmundsson et særligt udgangspunkt for at komme i gang med at komponere musik til det virkelige liv.

“Jeg har levet af at skrive musik i 20 år. Det, der var positivt ved at komme fra Island, var, at det var lettere for mig der, for jeg fik hurtigere erfaring med, hvordan det fungerer“, siger han. Han havde fået godt fat fra start i et mindre samfund, hvor han fik værkbestillinger allerede i sin studietid. Efterhånden kom andre kontakter fra Norge, Sverige og andre steder til. “Måske var det tilfældigt for mig. Men det var nemmere for mig at få værker opført, selvom jeg var ganske ung“, fortæller han.

Kormusikken blev en god platform for hans musik, fordi det i korverdenen er lettere at få erfaring som komponist. Hos de etablerede orkestre er vejen til opførelse af et værk mere besværlig og langvarig, er hans erfaring. “Jeg skriver stadig korsatser, og jeg får også henvendelser fra unge komponister, der gerne vil i lære hos mig. De kender mig fra kormusikken. Jeg plejer at sige, at kor er mit første instrument. Jeg er ikke en dygtig pianist, men i koret føler jeg mig hjemme“, siger Hugi Guðmundsson. Nu bliver det for alvor Islands Symfoniorkesters tur til at prøve hans idéer for orkestermusik af.

Det islandske publikum får også noget at arbejde med. Da Hugi Guðmundsson bliver spurgt om, hvad publikum egentlig har brug for, kommer der en kompliment til det islandske publikum.

“Publikum har brug for noget andet, noget nyt“, siger han. “At de skubbes andre steder hen, bare en lille smule“. Han giver udtryk for, at symfoniorkestre i bred forstand er lidt gammeldags og langsomme til at tage nye værker til sig. “Men der er man heldig at arbejde med Islands Symfoniorkester og Barbara Hannigan, som er villige til at tage noget nyt ind og give nogle chancer. Det bliver det islandske publikum i hvert fald glad for. Det er min opfattelse, at det islandske publikum er med på den. De kan godt lide at blive overraskede“.

Rachel Einarsson