23.09 2026
Ny forskning belyser Roskilde Domkirkes hovedorgel som en del af den klingende verdensarv
Raphaëlis-projektet
i Roskilde Domkirke
Roskilde Domkirke er for længst kommet på UNESCOs verdensarvsliste på grund af sit teglstensbyggeri og sine kongegrave. Men hvad med musikken, der har lydt i den imponerende bygning gennem århundreder?
Det er netop temaet i det nyligt igangsatte forskningsarbejde Raphaëlis-projektet. Her vil Det Kgl. Bibliotek stå for forskningen og selve klarlæggelsen af den klanglige verdensarv for Roskilde Domkirke i 1600-1700-tallet.
Samtidig vil Roskilde Domkirke, Kind Of Opera og Concerto Copenhagen være drivkræfterne i at afholde koncerter og andre formidlingsformater, der løbende skal holde publikum tæt til forskningens udvikling.
40 danske konger og dronninger ligger begravet i Roskilde Domkirke. Om Harald Blåtand også er stedt til hvile i kirken, hersker der usikkerhed om.
Pressefoto
På søndag den 27. september 2026 afholdes den første af koncerterne med titlen Klang af Verdensarven #1. Domorganist Bine Bryndorf er en af hovedkræfterne bag, og her fortæller hun om, hvad den første koncert indeholder og hvad, der generelt er på spil i Raphaëlis-projektet bag de magtfulde kulisser i Roskilde Domkirke.
Der er noget særligt over Raphaëlis-orglet i Roskilde Domkirke. Det regnes for et af de fineste barokorgler i verden og er fra 1654. Det er kirkens hovedorgel og rummer 33 registre, det vil sige klangfarver, og halvdelen af piberne er originale. Orglet har sit navn efter den nederlandske orgelbygger Herman Raphaëlis, der foretog ombygningen af det daværende orgel i 1654, og derudover er orglet placeret midt i kirkerummet og står på et lille pulpitur. Raphaëlis-orglet lyder i vores tid til både koncerter og højmesser, og nu får orglet også solistrollen i Raphaëlis-projektet, der forløber frem til 2030.
“Orglet er udgangspunktet i Raphaëlis-projektet, idet vi regner Raphaëlis-orglet som en klanglig dokumentation“, indleder Bine Bryndorf. „Vi ved meget lidt om den originale lyd. Men vi har orgler og instrumenter fra den tidlige kirkemusik. Orglet er derfor en del af den klingende verdensarv“, siger hun. Orglet kan altså give os nogle ideer om, hvad klang har været i 1600-tallet. “Det er udmærket, at vi har lyden“, fortsætter Bine Bryndorf, “men hvad har de lavet med den lyd?“, spørger hun med en nysgerrig latter i telefonen. “Hvorfor byggede man orglet i den del af kirken? Hvordan var besætningen og konteksten?“, spørger hun åbent.
Hendes nysgerrighed smitter; man ved, at der har været instrumenter før orglet og at der har været et pulpitur, før orglet blev bygget til, siger hun også.
Men tilbage til orglets og pulpiturets særlige placering i rummet.
“Orglet hænger som en svalerede, højt oppe midt i kirken, så lyden bliver spredt ud i kirken på en anden måde. Det er meget ideelt“, forklarer Bine Bryndorf. “Men orglet har et lille pulpitur, så der kan ikke stå et orkester eller et kor tæt hos mig. Der er kun plads til et begrænset antal musikere derudover. Fire sangere og tre musikere, det er hvad, der kan stå der“, fortæller hun. I 1600-tallet har der derfor næppe været opført store korværker i kirken.
Men hvad mon der så har været på plakaten dengang?
Bine Bryndorf sidder ofte ved Raphaëlis-orglet i Roskilde Domkirke, hvor hun er domorganist. Derudover er hun også professor i orgel på Royal Academy of Music i London.
Foto: Philip Jørgensen
“Det er det, det hele handler om: Praktik og klang. Vores forskere er ved at grave sig ned i det“, siger Bine Bryndorf med henvisning til forskerne Bjarke Moe, postdoc ved Institut for Kunst- og Kulturvidenskab ved Københavns Universitet, og Peter Hauge, der er phd. og forsker i bl.a. musikfilologi.
Som et indblik i netop forskningen kan hun f.eks. fortælle om årsagen til, at der ved koncerten på søndag skal spilles en motet af den italienske komponist Oratio Vecchi (1550-1605). “Vi har fundet den italienske motet på Roskilde Katedralskole“, fortæller Bine Bryndorf. Holdet fandt i gymnasiets bogsamling en bog, der var bundet ind i gammelt papir med noder til bl.a. motetten Cantate Domini, som man altså kan høre på søndag.
“Det var sange, der var helt gængse på den tid. Men vi ved ikke præcist, om denne motet har været sunget i kirken. Men den er fundet i bogsamlingen som indbinding“, siger Bine Bryndorf. En lokal forankring er et godt spor.
Et andet spor som forskerne også vil følge, er kongegravene. Måske kan man i arkiverne finde optegnelser over, hvad der har været brugt i forindelse med de tidligere kongebegravelser. “I rigsarkivet kan man finde kirkens regnskaber, der kan vidne om, hvad der er foregået – hvilke komponister har fået løn, og hvilke værker kan der være tale om?“, eksemplificerer Bine Bryndorf.
Raphaëlis-projektet er indledt i foråret 2026 og strækker sig frem til 2030. Man regner med at afholde ca. fem koncerter om året, der hver især vil afspejle, hvor langt man er. Forskningen er dermed styrende for koncerternes repertoire, som Bine Bryndorf er med til at udvælge. Men publikum kan også få lov at være med. “Vi kommer også til at lave fællessang senere i forløbet, så publikum kan få en idé om, hvordan man sang sammen i 1600-1700-tallet. Hvilke forskellige måder havde man fællessange på dengang?”, spørger hun som en slags teaser.
Et musikhistorisk faktum som holdet generelt arbejder ud fra, er, at musikken fra 1600-1700-tallet er mobilt. Og det vil også afspejle sig i koncerterne. ”Vi laver musik med forskellige besætninger”, fortæller Bine Bryndorf. ”Dengang var det mere frit, hvordan man besatte rollerne i musikken. Længere oppe i historien er det mere præcist, hvordan det skal være”. Til den anden koncert i rækken i november vil teamet opføre det samme værk to gange med forskellig besætning. Men ved nærmere eftertanke sker der lidt af det samme i koncerten den 27. september.
”Vi gør det alligevel også lidt i den første koncert”, siger Bine Bryndorf. ”Her opfører vi
’A Pilgrimes Solace’ fra 1612 af John Dowland (1563-1626), som er det sidste værk, han offentliggjorde. Her er der tre motetter, hvor vi også skifter i besætningen undervejs. I hans musik kan man selv vælge besætningen afhængig af, hvad man har til rådighed”, siger Bine Bryndorf, der i øvrigt oplyser, at dette værk vil blive fremført nede midt i kirken uden orgel.
Man mister automatisk lidt jordforbindelse, når man træder ind i Roskilde Domkirke. Kirken er Nordens første gotiske kirke i teglsten, og hvælvingerne taler sit sprog i en historie, der rækker mere end 1000 år tilbage.
Pressefoto
Raphaëlis-orglet er måske lille i sin fysiske størrelse, men rigt på udsmykning, klang og historisk værdi.
Pressefoto
Orkestret spiller også musik af den italienske komponist Oratio Vecchi og Nicholaus Bruhns. Sidstnævnte var elev af Buxtehude og opholdt sig en overgang i København, bemærker Bine Bryndorf. Hun fortæller desuden, at orkestret gennem projektkoncerterne har udviddet repertoiret lidt, så det strækker sig fra reformationen og frem til 1800. Dermed får publikum en mere udviddet oplevelse af, hvad orglet kan.
Men så var der også det med fællessangen.
”Vi spiller også en enkelt fællessang søndag den 27. september for at vise, at orglet på den tid begyndte med at blive brugt til menighedens fællessang. Orglet var i starten, det vil sige før reformationen, kun for præster og munke og ikke menigheden. Men efter reformationen blev det i højere grad anvendt sammen med menigheden”, siger Bine Bryndorf om ét aspekt i udviklingen af orglets funktion. Ikke kun det, at den mest ophøjede hellighed måske faldt lidt af orglet efter reformationen. Problemet var også, at menigheden i 1600-tallet sang så langsomt, og at det var svært at styre og samle sangen. ”Jo større forsamling, jo sværere. Derfor var orglet rent praktisk også godt for fællessangen”, siger Bine Bryndorf.
Hvordan tempoet bliver søndag den 27. september, kan man selv komme og opleve. Og så vil Bine Bryndorf desuden gå solo på Raphaëlis-orglet med værker af Dietrich Buxtehude og improvisationer, der bringer tidens musikalske praksis til live.
Man kan læse mere om Raphaëlis-projektet på Roskilde Domkirkes hjemmeside:
https://www.kindofopera.dk/raphaelis