'Complete String Quartets', Peter Heise (1830-1879)
Nordic String Quartet
Forlag: Dacapo Records Udgivet den 22. maj 2026
Så er der igen dukket hengemt musik frem af gemmerne. Og det er dansk musik for strygekvartet skrevet af Peter Heise (1830-1879). I 1851-57 komponerede han seks strygekvartetter, som har været godt og grundigt glemt. Nu er alle seks værker samlet og kastet ind i 2026. Tag styrthjelmen på, tryk på ”on” og hæng på!
Nærværende album er proppet med de gode gamle klassiske dyder: Elegance, flot melodiflow, genkendelighed, livfuldhed og god fremdrift i alle instrumenter. Peter Heises seks strygekvartetter lyder som noget, der er supersjovt at spille, fordi det hele tiden er let at høre, hvor man er henne i teksten. Det musikalske mønster er logisk konstrueret med forudsigelige kadencer, og linjerne er helt klare i alle stemmer. Som et matematikstykke, der er sjovt at få til at gå op. Set ud fra en kammermusik-violinists perspektiv lyder det ikke helt umuligt at spille – hvis man blot vælger et tempo, man kan overkomme. Og så er det alligevel med at hænge på i svinget, så man ikke falder af, for der er hele tiden fremdrift mod noget.
Peter Heises strygekvartetter burde helt sikkert få langt mere opmærksomhed – et kostbart dansk, hengemt musikreservoir. Frem med det! Alle vil kunne lide det: Overlegen elegance, fart, sprødt spiccato og melodier, der springer lige i hjertet. Lutter vellyd for fulde gardiner.
Hvis man skal være virkelig streng, mangler der måske lidt nuancer, hvis man lytter til alle kvartetter i én køre på denne udgivelse. Det kan blive en smule ensformigt. Koncert nr. to, anden sats, er dog et smukt afbræk midt i glæden; her kommer vi længere ned i tempo, og sjælen føres hen i eftertænksomme, smukke hjørner – som at køre fra en motorvej ind i en stille sidegade, hvor man skal sætte tempoet ned. I sats nr. 3 vender det livfulde og optimistiske tilbage, dog iblandet et par molansatser, så vi ikke helt har sluppet det melankolske. Der er flot swung i temaet, og man føler sig også mindet om W. A. Mozarts enkle, men samtidig flot konstruerede strygekvartetter.
Også i Strygerkvartet nr. 3 får man associationer til W. A. Mozarts velkendte kadencer. Koncerten lægger ud i fantastisk mol, men så åbner koncerten sig i sprællevende dur, livet springer ud som trolden af en æske. Stemmerne går ud og ind mellem hinanden, de samles og spiller i tæt løb i et tydeligt dejligt klart sprog.
Alle fire musikere er velspillende med god kontrol over instrumenterne. Den dominerende spiccato-effekt er perfekt gennemført, og det er fabelagtigt at følge med i det imponerende flow, ofte med et tostemmigt duo-løb i violinerne, mens cello og brastch rumsterer rundt under det hele og sørger for et dybere perspektiv til livligheden og samtidig er benzinen, der skubber det hele fremad. Virkelig lækkert.
Måske er der lidt for meget rumklang, når en sats eller en passage afsluttes. Der mangler nok også mere karikatur af nuancerne. Det er underligt, men midt i al vellyden bliver det også lidt enslydende og en smule kedeligt, når der ikke er mere udsving i nuancerne.
Nordic String Quartet består af Heiðrun Petersen, violin, Mads Haugsted Hansen, violin, Daniel Eklund på bratsch og Lea Emilie Brøndal på cello.
PR-foto
Gå længere ned i tempo, fang yderlighederne og blæs dem kraftigt op eller ned. Det kunne skabe mere nysgerrighed hos lytteren.
Men vi skal helt klart høre meget mere til den her skønne musik: Bestil dog en kvartet til din næste fest og lad den spille et par Heise-satser. Det vil helt sikkert højne dagen.
