04.06 2026

“Jeg forstår godt, at folk ikke forstår ham første gang“

Ny udgivelse

Der er ikke plads til et diplomatisk kompromis.

Hun vil indspille det hele.

Og det handler om Nielsen.
Carl Nielsen og alle hans værker for soloklaver.

Alle sammen udført, fortolket og samlet af pianist Rikke Sandberg 

Rikke Sandberg kan alle soloklaverværker af Carl Nielsen til fingerspidserne.
Foto: Søren Solkær

'Carl Nielsen – The Ultimate Solo Piano Collection' udgives den 5. juni 2026 på forlaget OUR Recordings. I den anledning har Klassisk bureau bl.a. spurgt Rikke Sandberg om, hvordan man kan gå all in på denne side af Carl Nielsen. Vi fik også et indblik i det omfattende forskningsarbejde, hun har støbt som solidt fundament for udgivelsen. 

Er det ikke lidt voldsomt? Er der publikum til det her?
Rikke Sandberg må finde sig i et par ret direkte, lettere kritiske spørgsmål som indledning til vores samtale. Hun tager det ret roligt. 
“Jo, det har jeg også tænkt“, nærmest indrømmer hun. “Det har været virkelig vildt. Nu er vi ved at redigere, og det værste – eller måske samtidig det bedste – er ved at være overstået“, siger hun. Og det på en almindelig hverdag i februar.

Hun virker til at være i god tid med sit projekt, inden det sendes ud i verden den 5. juni 2026: En samlet indspilning af samtlige soloklaverværker skrevet af Carl Nielsen. Så vidt, som man kender til den samlede mængde for nuværende. 


For somme tider dukker der løbende værker op fra alverdens gemmer: Private samlere, familiemedlemmer, arkiver eller biblioteker. Nu ligger det nyligst opdaterede overblik snart til lytning fra OUR Recordings. Et forlag som Rikke Sandberg i øvrigt også tidligere har udgivet for, nemlig i september 2024, da hun sammen med Kristoffer Hyldig udgav albummet 'Espansiva', der rummer det firhændige klaverarrangement, som Carl Nielsen selv har skrevet over sin tredje symfoni 'Sinfonia Espansiva'. Denne historie begyndte i 2019, da netop dette særlige værk kom Rikke Sandberg for øre. Siden har den danske komponist været en central figur i Rikke Sandbergs virke som pianist. Så meget, at den kommende udgivelse bliver en slags forskningsmateriale omsat i musik. 


Kimen til nærværende album ligger nok ca. fem år tilbage i tiden, da Rikke Sandberg skulle spille en firhændig koncert i Elbphilharmonien i Hamborg med sin tidligere duopartner, Tanja Zapolski.
”Vi skulle spille Carl Nielsen, men han havde ikke skrevet noget firhændigt”, fortæller Rikke Sandberg om de første skridt i forskningen. En simpel googling førte hende på sporet af en artikel på hjemmesiden Seismograf, der beskrev, at Carl Nielsen ved få private lejligheder havde spillet et orkesterværk i eget arrangement for firhændigt klaver, fortæller hun videre. Hun fandt arrangementet på Det Kgl. Bibliotek: Hans tredje symfoni for firhændigt klaver. Siden har hun opført værket ved flere lejligheder. Men det var umiddelbart ikke kærlighed ved første fingerberøring.
”Jeg gik fra at synes, at den var lige lovlig pompøs i denne udgave til at knuselske den“, fortæller hun og bekræfter dermed, at det kan kræve tålmodighed at opdage Carl Nielsen. Sådan, virkelig opdage hans musik og lade den gøre indtryk. 


Ikke desto mindre fortsatte hun jagten på hengemte og oversete klaverværker fra hans hånd, og det førte hende ad forskellige stier.
“Værkerne er fundet eller frigivet med tiden af venner eller familie“, erfarer hun. “Der dukker hele tiden noget nyt op. Er det nu det hele, spurgte jeg på et tidspunkt? Jeg ledte videre, med god hjælp fra Nielsen-forskeren Bo Foltmann, som havde overblik over de forskellige bind i den store CNU, Carl Nielsen Udgaven. Og så fandt jeg over en times ekstra musik – f.eks. uddrag af skuespillet 'Moderen', som aldrig er indspillet før. Jeg tænkte: Jeg skal have det hele med. Og jeg spillede de forskellige ting igennem og syntes, de absolut var værd at få foreviget på lyd“, slår hun krøllen på dén historie.


Udfordringen blev at holde sine øvrige aktiviteter – koncerter og undervisning på Det Kgl. Musikkonservatorium – i gang samtidig med pionerarbejdet i Carl Nielsens univers.


Det er således endt med over tre timers musik på udgivelsen. Tre timer, som sammenlagt har taget mange måneder at komme til at holde af.


“Jeg ved, at musikken kan forekomme kryptisk første gang“, fortæller hun. “Den kan virke kantet. Men jeg har oplevet, at det er gået fra, at jeg ikke helt forstod den til at jeg elsker den. Der dukker hele tiden nye stemninger, karakterer og fraseringsveje op for mig, og det er fantastisk at opleve det den vej: fra svært forståeligt til interessant og smukt“. 



Rikke Sandberg er på coveret til sit nyeste album.

Ikke kun noderne og værkerne har Rikke Sandberg været på jagt efter, men også biografisk materiale om Carl Nielsen – i forskellige former. For at forstå ham og hans baggrund og i sidste ende hans musik bedre. “Jeg har læst alle 11 bind af 'Carl Nielsen Brevudgaven'. Det har været givende at finde ud af, hvem han egentlig var. Han var utroligt levende og oprigtigt interesseret i livet, kunsten og mennesker – et medmenneskeligt menneske”, konkluderer hun.

Det præger også hans musik, der i Rikke Sandbergs forklaring rummer mange elementer.
“Det er fordi, han har så mange idéer og stemninger – karakterer, han gerne vil have med. I begyndelsen kan det virke svært uoverskueligt“, fortæller hun. 


Hun forholder sig jordnært til sit emne i telefonen, selvom hun vel nærmest har lavet lidt af et musikhistorisk forskningsprojekt i udgivelsen; så jordnært, at hun godt tør vedkende sig, at Carl Nielsen kan være svær også for publikum at indtage.
”Jeg forstår godt, at folk ikke forstår ham første gang. For mig har det til sidst rørt så mange ting inde i mig“, siger hun om sin egen vej til at forstå. For måske har forvaltningen af tid en betydning for, hvordan vi forstår Carl Nielsen i dag, ifølge Rikke Sandberg. Og her får SOME-universet et lille dask med pegepinden.
“Tiden er en altafgørende faktor. Det er ikke moderne, det med gentagelse og fordybelse i dag. Alt i dag skal helst kunne forstås hurtigt. Tålmodighed er ikke i højsædet“, siger hun. “Dengang var fordybelse afgørende for indhold i livet. En flugt ind i et andet univers og det, at man ryger ind i noget, så tid og sted fortaber sig lidt. Sådan har 2025 været for mig“, fortæller Rikke Sandberg om den intense tid med indstudering og indspilning. Dog, udfordringer er hun også stødt på rent kunstnerisk. “Jeg har også været dybt frustreret og tænkt: Hvordan skal jeg nogensinde lære alt det her? Men det øjeblik, fraserne og musikken samler sig og begynder at give mening, er en utrolig gave”. 


“Hvad er der særligt ved Carl Nielsens værker, siden du ønsker at indspille det hele? Er musikken umiddelbar?“, spørger jeg hende.
“Jo, for nogen, måske ikke for andre. Hans evne til at lave ørehængere var stor“, vurderer hun, og henviser til, at alle kender 'Solen er så rød mor'. At alle i virkeligheden kender Carl Nielsen og at han har folkelig appel. 


Han var populær i sin samtid og leverede mange former for værker i forskellige genrer. Ofte var det på bestilling, men også meget var skrevet af ren lyst. 

“Han skrev musik, som udfordrede romantikken. “Han trådte ind i romantikken og åbnede vinduerne og begyndte at lufte ud“, siger Rikke Sandberg og vender tilbage til det med den nødvendige gentagelse. “Somme tider blev hans musik spillet to gange til en koncert, for at folk skulle kunne forstå det. Hvis du ikke forstår C. Nielsen, så har du ikke hørt det nok, kan man sige. Og det er endnu en grund til at indspille“.
Rikke Sandberg ved, hvad hun vil med sit graverarbejde. Det skal på fast form, så gentagelsen får gode vilkår. 


Jeg spørger hende, om al denne research, også i personen Carl Nielsen, har ændret hendes opfattelse af den kendte, danske komponist.
“Ja, det synes jeg“, indleder hun sin oplevelse af at studere hans brevskrivning. “Det er lidt som at gå i en andens undertøjsskuffe. Komponistens stormfulde forhold til ægtefællen, Anne Marie Carl Nielsen, har gjort indtryk; det, at hun prioriterede sin egen rolle som billedhugger, udlevede sin drøm og rejste meget, og at han bedrog hende i de perioder, hun var væk, og at hun ville skilles – men endte med at vende tilbage til sin mand - den sorg, de begge gennemgår.” 


Rikke Sandberg registrerer, at C. Nielsens klavermusik i den periode, da hustruen har forladt ham, får mere dybde, mere tyngde.  

Noget andet man også får god besked om, er de værker, som han skrev på bestilling.

Rikke Sandberg fæstner også blikket på publikum.
Foto: Julia Severinsen

 “Hans bestillingsværker er der meget brevveksling om - hvorfor han gør sådan eller sådan. Det er noget andet med de værker, han skriver for sin egen skyld, dem brevveksler han ikke så meget om. Familien brevveksler lidt om hans musik og skriver f.eks.: “Far skriver på noget meget smukt” (om hans 3 klaverstykker opus 59). ”Så får man ikke så meget mere at vide. Han har ikke så mange dogmer om, hvordan præcist man skal udføre hans musik”, konstaterer Rikke Sandberg. 

Især brevene til familien og de allernærmeste venner har givet hende et nært blik på personen C. Nielsen. „Her får man lov at se ham i hans sårbarhed, men selvfølgelig også hans egoisme og i det hele taget hele hans private menneskelighed “, fortæller hun. 


Helt rosenrødt har det dog ikke været at stave sig igennem den store mængde breve.
“Det var også utrolig kedelig læsning nogle gange! Men bedst som jeg syntes det, blev det spændende, oplysende og underholdende igen, og jeg ville gerne igennem dem alle“, siger hun. Igen et udtryk for hendes vedholdenhed og ambition om at favne så grundigt som muligt.

I sin gennemspilning af alle de foreliggende klaverværker har Rikke Sandberg også fået bekræftet en antagelse om C. Nielsen. 


“Hans musik er nogle gange beskrevet som noget, der ikke ligger så godt til instrumentet. Det er ikke fordi, jeg ikke kan genkende det“, siger hun. Men jo mere tid man bruger på det, jo bedre kan man tilrettelægge det og forme det, så det alligevel ligger utroligt fint. Det HAR været en udfordring at få kroppen til at gå med. Og at skulle finde min egen intuitive vej i hans landskab“, fortæller hun. Der er mange veje at gå og stemmer at forholde sig til og måder at spille det på. Det kan synes lidt som en bundløs skatkiste.  “Udøvende musikere er vel også en slags skabende kunstnere. Vi fortolker den musik, vi spiller, og uden fortolkningen og musikerne ville musikken ikke være så meget i sig selv, på papiret“ siger hun. 


Til slut taler vi om, hvorvidt Carl Nielsen får den opmærksomhed, han fortjener i vores tid.
“Nej, det synes jeg ikke“, siger hun lidt eftertænksomt. “Jeg håber, at jeg er med til at åbne hans klavermusik igen og få andre til at spille det. Hans klavermusik har været mere spillet førhen“, fortæller hun.

Det bringer hende til at overveje en tendens i vores tid. “Måske ligger det i tiden, at vi godt kan lide, at tingene er let tilgængelige. Men hvis vi kun læser kriminalromaner, så bliver vi ikke klogere. Det er sundt at lade sig udfordre“, siger hun. “Vi skal også udfordre vores hjerner og vores koncentration. Og også af den grund skal man lytte til Carl Nielsen. Lytte mange gange“, lyder hendes opfordring.
“Man kan også vælge ét stykke. Man kan starte med det let tilgængelige og arbejde sig fremad“, lyder rådet fra en pianist, der kan se enden på mange måneders intenst arbejde – et forløb, der set i bakspejlet kan gøre én lettere svimmel.


Alligevel er det nu lidt af en opgave at give slip på det.
“Jeg blev helt sørgmodig, da jeg indspillede det sidste værk i december“, siger hun. ”Men heldigvis er det jo musik, som jeg fortsætter med at spille ved koncerter de næste år og til stadighed dykker dybere ned i“, lover hun.


Men hvad nu, hvis der dukker mere klavermateriale fra Carl Nielsens op?
Måske vi ikke har hørt den sidste tone i denne sag.


Rachel Einarsson